Koldformning
Spåntagning
Skæreanlæg
Svejseanlæg
Overfladebehandling
 
 

BSS

Bjerring Smedie og Stålmontage A/S (BSS) er producent af siloer og stålkonstruktioner. Vi leverer siloanlæg og dertil hørende stålkonstruktioner til en lang række produkter og industrier – bl.a.:

• Korn og foder industrien
• Asfalt
• Beton – sand, sten og grus
• Mel
• træpiller

I samarbejde med vores salgsselskab og datterselskab Bjerring Silo Construction A/S (BSC) leverer vi:

• Stålsiloer
• Komplette siloanlæg med tilhørende maskinbygninger
• Stålkonstruktioner af enhver art
• Maskinplatforme
• Trapper og gangbroer
• Montageopgaver inkl. kranarbejde

 

Vores værksted er meget fleksibelt og omstillingsvilligt, og vi sætter stor ære i, at levere emner af høj håndværksmæssig kvalitet til vores kunder. Vores erfarne medarbejdere kan håndtere små såvel som store opgaver. Vi producerer stort set alt til vores anlæg på vores værksted i Bjerring med stor præcision, og emnerne færdiggøres så montagevenlige som mulige. Dette sparer i sidste ende tid på montagen, hvor tiden ofte er knap.
En malerkabine på ca. 650 m2 er sidste stop for emnerne inden de køres ud fra vores fabrik – enten direkte til vores kunder eller ud på en byggeplads for at blive monteret. Vi maler efter kundens ønsker og kan tilbyde malingsystemer i bl.a. alkyd, epoxy og polyurethan i forskellige korrosionsklasser.
Bjerring Smedie og Stålmontage A/S råder over egne montører og kranbiler for montage af vores siloanlæg og stålkonstruktioner. Montageopgaver kræver koordinering med samarbejdspartnere og andre leverandører til et projekt, for at en montage kan forløbe flydende. Vores montører stræber altid efter at være yderst fleksible, løsningsorienterede og samarbejdsvillige. Dette er nødvendigt for at den samlede montage fungerer optimalt.

Bjerring Smedie og Stålmontage A/S har et moderne smedeværksted med et produktionsareal på ca. 4500 m2 inkl. ca. 650 m2 malekabine. Der er monteret ca. 30 værkstedskraner med op til 6 m. frihøjde, SWL 5 tons.

Se Bjerring Smedie og Stålmontages værksteds- og maskinkapacitet i menuen til venstre.

 
 
 
Bjerring Silo Construction A/S        Bjerring Smedie og Stålmontage A/S