Bjerring Silo Construction A/S (BSC) er international leverandør af siloer og stålkonstruktioner. Vi leverer siloanlæg til en lang række produkter og industrier – bl.a.:
• Korn og foderstof industrien
• Asfalt
• Beton – sand, sten og grus
• Mel
• Træpiller
I samarbejde med vores produktionsselskab Bjerring Smedie og Stålmontage A/S (BSS) leverer vi:
• Stålsiloer
• Komplette siloanlæg med tilhørende maskinbygninger
• Stålkonstruktioner af enhver art
• Maskinplatforme
• Trapper og gangbroer
• Montageopgaver inkl. kranarbejde.
Desuden samarbejder vi med underleverandører inden for inddækningsopgaver. Det giver os mulighed for at tilbyde vores kunder færdige inddækningsløsninger sammen med siloleverancen.
Vi har opbygget en organisation med meget korte kommunikationsveje. Dette giver vores kunder og samarbejdspartnere en yderst fleksibel og hurtig sagsbehandling – hvor nøgleordet er kompetent projektstyring.
BSC råder over egne ingeniører og projektledere, som fra projektets opstartsfase sparer med og vejleder vores samarbejdspartnere. En af de vigtigste forudsætninger for et udbytterigt projektforløb er det tætte samarbejde. Vi stræber efter at være de bedste samarbejdspartnere inden for vores område og tilbyde den bedst mulige sparring gennem hele projektforløbet.
BSC råder over de nyeste versioner af tegneprogrammerne AutoCad Mechanical og Autodesk Inventor 3D. Derudover har vi egne beregningsprogrammer til dimensionering vores anlæg, som vi dimensionerer efter de senest gældende normer.
Bjerring Silo Construction og Bjerring Smedie og Stålmontage har samme ledelse og bor under samme tag på virksomhedens domicil i Bjerring ved Bjerringbro.